• En god start på livet

    En god start på livet

  • Klar til nye udfordringer

    Klar til nye udfordringer

  • Fokus på faglighed og trivsel

    Fokus på faglighed og trivsel

  • Lyst og rum til at lære

    Lyst og rum til at lære

  • Leg og bevægelse

    Leg og bevægelse

Skolens historie

18. september 2006

Taastrup Realskoles historie

Taastrup Realskole er en gammel skole med mange traditioner. Ved århundredets begyndelse var der kun én skole i Taastrup, og herfra kunne man ikke tage realeksamen. Efter en ihærdig indsats fra nogle af byens borgere blev der oprettet et aktieselskab, der skulle starte en skole.

Den 22.august 1905 var den første dag for Taastrup Realskole. Undervisningen foregik i en lejet bygning på Elme Allé nr. 17 med 38 elever. Året efter byggede man selv en skolebygning og et gymnastikrum; elevtallet steg til 62. I 1916 blev skolen som en af de første i landet omdannet til en selvejende institution med en bestyrelse bestående af seks forældre og en person udpeget af og blandt byrådet - sådan er det stadigvæk.

I de følgende årtier udvidedes skolens arealer. Man købte grunde til nye skolebygninger og til sportsplads. Elevtallet steg; i 1955 var der omkring 600 elever på skolen. I 1988 blev den 3. børnehaveklasse og fritidsklubben indviet, således at skolen nu er en fuldt udbygget 3-sporet skole med ca. 650 elever fra børnehaveklasse til 10. klasse plus SFO med omkring 200 af skolens egne elever.