• En god start på livet

    En god start på livet

  • Klar til nye udfordringer

    Klar til nye udfordringer

  • Fokus på faglighed og trivsel

    Fokus på faglighed og trivsel

  • Lyst og rum til at lære

    Lyst og rum til at lære

  • Leg og bevægelse

    Leg og bevægelse

Skolens værdigrundlag

Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06

Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål.

Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse efter reglerne om friskoler og private grundskoler m.v. i henhold til de til enhver tid gældende love og de af Undervisningsministeriet fastsatte bestemmelser.

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.

Skolen søger sit formål gennemført ved - i nøje samarbejde med hjemmene - at give eleverne den bedst mulige undervisning i skolefagene, at opdrage dem til målbevidste og ansvarlige samfundsborgere og i øvrigt at give dem en sund og god opdragelse i kristen, dansk ånd.

Skole og SFO præges af følgende grundlæggende begreber:

1. Samarbejde.
2. Faglighed.
3. Ansvarlighed.
4. Kulturel udvikling.
5. Personlig udvikling.
6. Trivsel - tryghed, respekt og tolerance.
En sund og god opdragelse i kristen, dansk ånd

1. Formål: Samarbejde.

Skolen arbejder for et tæt samarbejde mellem forældre, lærere, pædagoger og elever. Dette skal ske gennem åbenhed og dialog.

Målsætning vedr. samarbejde:
1.1. Vi interesserer os for det enkelte barn og arbejder for at styrke tilliden til egne muligheder.
1.2. Vi inddrager eleverne i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen.
1.3. Skole og hjem etablerer et forpligtende socialt og fagligt samarbejde om barnets skolegang.
1.4. Vi vil sikre et højt informationsniveau imellem lærere/pædagoger/elever/forældre.

Eks. på konkrete handlinger:
1. Nyhedsbrev. (Skole-hjem-samarbejdsfolder)
2. Kontaktbog.
3. Skole-hjem-samtaler, hvor pædagoger deltager.
4. Klasseforældremøder.
5. Klasse- og skolefester.
6. Klassens projektfremlæggelse.
7. Åben-hus-arrangementer.
8. Årsplaner.
9. Hjemmeside.
10. ”Egebladet”.
11. Skolens årsberetning.

2. Formål: Faglighed.

Skolen arbejder for at udvikle den enkelte elevs faglige og kreative evner og interesser. Vi vil motivere
eleverne til at udnytte deres muligheder maksimalt og til at værdsætte livslang læring.

Målsætning vedr. faglighed:
2.1. Vi tilstræber, at eleverne føler sig værdsatte og hele tiden udvikler deres faglige kompetencer.
2.2. Vi tager hensyn til, at eleverne har forskellige forudsætninger for at lære.
2.3. Vi ønsker, at eleverne udvikler evnen til at kunne tage stilling kritisk og selvstændigt.

Eks. på konkrete handlinger:
1. Vi bruger og inddrager andre fag i egne fag, f.eks. historiske fakta i dansk.
2. Vi vægter fagopdelt undervisning for at give eleverne et solidt fundament og den deraf dybere erkendelse af det enkelte fag.
Senere i forløbet bliver tværfaglighed og projektarbejdsformen vigtige redskaber for os, når det drejer sig om det yderst vigtige at forstå komplekse sammenhænge.
3. Vi vægter deletimer i indskolingen i dansk og matematik. Dette giver bedre mulighed for at tilgodese det enkelte barn.
4. Vi ønsker, at inddrage muligheden i internettet, med faglig relevans.
5. Vi ønsker, at eleverne skal lære at vurdere, sortere og give udtryk for egne holdninger og meninger.

3. Formål: Ansvarlighed.

Skolen arbejder for at udvikle den enkelte elevs ansvarlighed over for egne valg og handlinger.

Målsætning vedr. ansvarlighed:
3.1. Vi ønsker at fremme den enkelte elevs ansvarlighed over for andre.
3.2. Vi ønsker at fremme den enkelte elevs ansvarlighed i forhold til skolearbejdet.
3.3. Vi ønsker at fremme den enkelte elevs ansvarlighed i forhold til samarbejde, f.eks. gennem
gruppearbejde.
3.4. Vi ønsker at fremme den enkelte elevs ansvarlighed over for undervisnings-materialer, inventar og
bygninger.


Eks. på konkrete handlinger:
1. Eleverne skal være forberedte.
2. Eleverne skal have de nødvendige undervisningsmaterialer med sig.
3. Eleverne skal møde til tiden.
4. Eleverne skal behandle skolens materiel med respekt.
5. Klar konsekvens ved manglende ansvarlighed.

4. Formål: Kulturel udvikling (Traditioner).

Skolen arbejder for, at eleverne tilegner sig kulturel indsigt baseret på respekt for de nære omgivelser
og den øvrige verden.


Målsætning vedr. kulturel udvikling:

4.1. Vi ønsker demokratiske processer, hvor medbestemmelse og medansvar er en del af dagligdagen.
4.2. Vi ønsker at give eleverne indsigt i egne og andres levevilkår for derigennem at kunne forstå og
respektere andre, uanset deres kulturelle baggrund.
4.3. Vi værdsætter traditioner.

Eks. på konkrete handlinger:
1. Morgensang (salmer, fadervor, julegudstjeneste, deltagelse i religions-undervisning for alle elever).
2. Elevrådet.
3. Fællestimer.
4. Børnemøder.
3. Demokrati-dage.
4. Skolekomedie.
5. Realistan.
6. Ekskursioner (ture ud af huset).

5. Formål: Personlig udvikling.

Skolen arbejder for, at eleverne skal lære at træffe valg, danne holdninger og udvikle kritisk sans som redskaber til medleven og ansvarlighed i et demokratisk samfund.

Målsætning vedr. personlig udvikling:
5.1. Vi tilrettelægger en undervisning, hvor eleverne har mulighed for at reflektere.
5.2. Vi støtter eleverne i at tage hensyn til andre, at udvise respekt og danne egne holdninger, som de tør udtrykke og kan argumentere for.
5.3 Vi støtter, at eleverne:
- bliver bevidste om virkningerne af egne handlinger.
- bliver i stand til at se sin egen andel i samspillet med andre.
- bliver gode til at give og modtage konstruktiv feedback uden at gå i forsvar.
- får indblik i egne stærke sider og områder, der skal udvikles.
- udvikler empati for og accept af andre.
- bliver i stand til at synliggøre egne værdier og mål samt arbejde mod målene.

Eks. på konkrete handlinger:
1. Projektarbejde.
2. Lejrskole.
3. Skolerejse.
4. Skolekomedie.
5. Forskellige organisationsformer (individuel, par, gruppe, plenum).
6. Feed-back med mulighed for refleksion.

6. Formål: Trivsel

Skolen arbejder for, at alt samvær foregår i en atmosfære af tryghed, respekt og tolerance.


Målsætning vedr. trivsel:
6.1. Vi har alle et ansvar for, at alle trives.
6.2. Vi skal respektere hinanden - også hinandens forskelligheder. Vi skal tage hensyn til det individuelle under respekt for fællesskabet.
6.4. Vi vægter fælles aktiviteter og fælles oplevelser højt.


Eks. på konkrete handlinger:
1. Morgensang (salmer, fadervor, julegudstjeneste, deltagelse i religionsundervisning for alle elever).
2. Klassens time.
3. Motionsdage.
4. Minilejre.
5. Klippe- klistredag.
6. Musikarrangementer.
7. Byttedage.
8. Overnatning.
9. Ekskursioner (ture ud af huset).
10. Trivselspolitik (inklusive håndtering af mobning).
11. Trivselssamtaler, samværsregler.