Selvevaluering

Taastrup Realskole er gået over til Selvevaluering med virkning fra 2019. Dette erstatter det tidligere certificerede tilsyn som en ekstern tilsynsførende har udført og fremlagt sin evaluering overfor forældrekredsen. Disse evalueringer er tilgængelige på skolens hjemmeside.

Selvevalueringen sker med brug af selvevalueringsmodellen fra Danmarks Private skoler, som er beskrevet i 10 kapitler. Det er hensigten, at skolen arbejder sig igennem alle 10 kapitler hen over en 3-årig periode fra december 2019 – december 2022.  Efterfølgende vil der årligt evalueres på de forskellige punkter, og justeres ved behov, sådan at der minimum hvert 3. år er tydelige nye målsætninger for hvert punkt.

Kapitel 1 – Skolens profil og samlede undervisningstilbud

Taastrup Realskole er en selvejende institution, beliggende i centrum af Taastrup, i egne bygninger. Bygningerne er flere som er renoveret løbende. Skolen blev grundlagt i 1905 og har altid været beliggende på adressen Elme allé 17-21.

Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse efter reglerne om friskoler og private grundskoler m.v. i henhold til de til enhver tid gældende love og de af Undervisningsministeriet fastsatte bestemmelser.

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.

Skolen søger sit formål gennemført ved – i nøje samarbejde med hjemmene – at give eleverne den bedst mulige undervisning i skolefagene, at opdrage dem til målbevidste og ansvarlige samfundsborgere og i øvrigt at give dem en god opdragelse i kulturkristen, dansk ånd.

Taastrup Realskoles Visions og handleplan 2017 – 2027

Formål

• At få konkretiseret præcist i hvilken retning Taastrup Realskole ønskes udviklet de næste 10 år.
• At få opsat nogle helt konkrete mål, der skal arbejdes imod de næste 10 år.
• At få nedfældet skolens vision og handlingsplan kort og konkret.
• At få skabt en attraktiv arbejdsplads med mål, trivsel og udvikling.
• At skabe et udgangspunkt for skolens kommunikation med forældre og lokalområdet.

Mål – overordnet

• Taastrup Realskole skal være en arbejdsplads i trivsel, hvilket skal kunne ses på en trivselsmåling blandt personalet.
• Taastrup Realskole skal have fyldte klasser minimum 98,5% pr. 5. september.
• Taastrup Realskole skal ligge i top 2 i kommunen omkring afgangselevers gennemsnit efter 9. klasse.

Elevtal og elevsammensætning

• Der er i gennemsnit 23 elever i hver klasse.
• Skolen er tresporet fra 0.-5. klasse og firesporet hvert 2. år fra 6.-9. klasse
• Det er målet, at skolen har min. 705 elever.
• SFO’en skal have 276 børn.
• Det er skolens mål, at elevsammensætningen er en afspejling af den almindelige lokalbefolkning.

 

Faglige mål:

1. Undervisning i engelsk fra 0. klasse.
2. Undervisning i tysk og fransk i 5. klasse.
3. Tilbud om tysk eller fransk fra 6. klasse.
4. Der udarbejdes en læsepolitik for skolen, som sikrer at alle ansatte, elever og forældre ved hvad skolens læsepolitik er, og man ved hvordan der arbejdes med læsning i alle fag.
5. Naturfagene styrkes i forhold til naturfagsprøven, og samlæses igennem overbygningen, således at naturfagsprøven er en naturlig afslutning.
6. Der udarbejdes elevplaner for alle elever på Taastrup Realskole, som udgangspunkt for skole-hjem samtalen. Elevplanerne udarbejdes og indføres gradvist på de forskellige trin, i en form der tilpasses alder og udvikling for eleverne.
7. Taastrup Realskole indfører førskole fra april måned 2018, med det mål at klargøre kommende elever pædagogisk og sikre skoleparatheden.
8. Der udarbejdes en kompetenceplan for skolens personale, hvor især brugen af IT vægtes højt.
9. Som ansat på Taastrup Realskole forpligter man sig til minimum en praktikperiode hvert fjerde år på en anden skole, på en anden uddannelsesinstitution eller via et tværfagligt projekt med andre interessenter end egne kollegaer.
10. På Taastrup Realskole er der hvert år flere perioder uden skema, hvor tværfaglighed, projektundervisning og udtryksformer er i fokus. Dette med udgangspunkt i elevens tværfaglige dannelsesmål. Hver tredje år er der et tværfagligt projekt der inkluderer størstedelen af skolens elever.
11. På Taastrup Realskole er der et aktivt, demokratisk arbejdende elevråd.

Taastrup Realskole kendetegnes ved at være præget af følgende begreber:

1. Samarbejde.
2. Faglighed.
3. Ansvarlighed.
4. Kulturel udvikling.
5. Personlig udvikling.
6. Trivsel – tryghed, respekt og tolerance.

1. Formål: Samarbejde.

Skolen arbejder for et tæt samarbejde mellem forældre, lærere, pædagoger og elever. Dette skal ske gennem åbenhed og dialog.

Målsætning vedr. samarbejde:
1.1. Vi interesserer os for det enkelte barn og arbejder for at styrke tilliden til egne muligheder.
1.2. Vi inddrager eleverne i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen.
1.3. Skole og hjem etablerer et forpligtende socialt og fagligt samarbejde om barnets skolegang.
1.4. Vi vil sikre et godt informationsniveau imellem lærere/pædagoger/elever/forældre.

Eks. på konkrete handlinger:
1. Nyhedsbrev.
2. Skole-hjem-samtaler, hvor pædagoger deltager for de mindre elevers vedkommende.
3. Klasseforældremøder.
4. Klasse- og skolefester.
5. Åben-hus-arrangementer i forbindelse med klassefremlæggelser og åbent hus i SFO.
6. Årsplaner.
7. Hjemmeside.
8. ”Egebladet”.
9. Beretninger på forældrekredsmødet.

2. Formål: Faglighed.

Skolen arbejder for at udvikle den enkelte elevs faglige og kreative evner og interesser. Vi vil motivere eleverne til at udnytte deres muligheder maksimalt og til at værdsætte livslang læring. Dette kendetegnes ved, at alle elever går til læring og undervisning med det udgangspunkt at gøre sit bedste og hele tiden være sig bevidst om hvilke mål, der arbejdes hen imod. Lærerne forpligter sig også på at målsætte deres undervisning, så de i dialog med eleverne får klarlagt, retningen og formålet med undervisningen.

Målsætning vedr. faglighed:
2.1. Vi ønsker, at elever og lærere bliver tydelige i at sætte mål for deres undervisning og læring.

2.2 Vi tilstræber, at eleverne føler sig værdsatte og hele tiden udvikler deres faglige kompetencer.
2.3. Vi tager hensyn til, at eleverne har forskellige forudsætninger for at lære.
2.4. Vi ønsker, at eleverne udvikler evnen til at kunne tage stilling kritisk og selvstændigt.

Eks. på konkrete handlinger:

1. Lærere og elever arbejder med målstyring i undervisning i enkelte forløb for at blive bevidste om mulighederne og effekten af værktøjerne.
   2. Vi bruger og inddrager andre fag i egne fag, f.eks. historiske fakta i dansk.
   3. Vi vægter fagopdelt undervisning for at give eleverne et solidt fundament og den deraf dybere erkendelse af det enkelte fag. Dog er det vigtigt, at eleverne i skoleforløbet bliver bevidste om tværfaglighed og projektarbejdsformen som vigtige redskaber, når det drejer sig om det vigtige i at forstå komplekse sammenhænge.
   4. Vi vægter deletimer i indskolingen i hovedsageligt dansk og matematik. Dette giver bedre mulighed for at tilgodese det enkelte barn.
   5. Vi ønsker, at eleverne skal lære at vurdere, sortere og give udtryk for egne holdninger og meninger.

3. Formål: Ansvarlighed.

Skolen arbejder for at udvikle den enkelte elevs ansvarlighed over for egne valg og handlinger.

Målsætning vedr. ansvarlighed:
3.1. Vi ønsker at fremme den enkelte elevs ansvarlighed over for andre.
3.2. Vi ønsker at fremme den enkelte elevs ansvarlighed i forhold til skolearbejdet.
3.3. Vi ønsker at fremme den enkelte elevs ansvarlighed i forhold til samarbejde, f.eks. gennem
gruppearbejde.
3.4. Vi ønsker at fremme den enkelte elevs ansvarlighed over for undervisningsmaterialer, inventar og bygninger.

Eks. på konkrete handlinger:
1. Eleverne skal være forberedte.
2. Eleverne skal have de nødvendige undervisningsmaterialer med sig.
3. Eleverne skal møde til tiden.
4. Eleverne skal behandle skolens materiel med respekt.
5. Klar konsekvens ved manglende ansvarlighed.

6. Feedback på elevarbejder sker konstruktivt og relativt hurtigt.

4. Formål: Kulturel udvikling (Traditioner).

Skolen arbejder for, at eleverne tilegner sig kulturel indsigt baseret på respekt for de nære omgivelser og den øvrige verden. Skolen hviler på et kulturkristent grundlag, med respekt og åbenhed overfor omverdenen.

Målsætning vedr. kulturel udvikling:
4.1. Vi ønsker demokratiske processer, hvor medbestemmelse og medansvar er en del af dagligdagen.
4.2. Vi ønsker at give eleverne indsigt i egne og andres levevilkår for derigennem at kunne forstå og respektere andre, uanset deres kulturelle baggrund.
4.3. Vi værdsætter traditioner, og har morgensang hver dag, går i kirke til jul og inddrager årstidens højtider i hverdagen.

Eks. på konkrete handlinger:
1. Morgensang (salmer, fadervor, moderne sangskat, optræden)

2. Julegudstjeneste, deltagelse i kristendomsundervisning for alle elever.
   3. Elevrådet.
   4. Fællestimer.
   5. Børnemøder i SFO-regi/klassemøder i skole-regi.
3. Demokrati-dage.
   7. Skolekomedie.
   8. Fælles projekt.
   9. Ekskursioner (ture ud af huset).

5. Formål: Personlig udvikling.

Skolen arbejder for, at eleverne skal lære at træffe valg, danne holdninger og udvikle kritisk sans som redskaber til medleven og ansvarlighed i et demokratisk samfund.

Målsætning vedr. personlig udvikling:
5.1. Vi tilrettelægger en undervisning, hvor eleverne har mulighed for at reflektere.
5.2. Vi støtter eleverne i at tage hensyn til andre, at udvise respekt og danne egne holdninger, som de tør udtrykke og kan argumentere for.
5.3 Vi støtter, at eleverne:
– bliver bevidste om virkningerne af egne handlinger.
– bliver i stand til at se sin egen andel i samspillet med andre.
– bliver gode til at give og modtage konstruktiv feedback uden at gå i forsvar.
– får indblik i egne stærke sider og områder, der skal udvikles.
– udvikler empati for og accept af andre.
– bliver i stand til at synliggøre egne værdier og mål samt arbejde mod målene.

Eks. på konkrete handlinger:
1. Projektarbejde.
2. Lejrskole.
3. Skolerejse.
4. Skolekomedie.
5. Forskellige organisationsformer i undervisningen (individuel, par, gruppe, plenum).
6. Feed-back med mulighed for refleksion.

6. Formål: Trivsel

Skolen arbejder for, at alt samvær foregår i en atmosfære af tryghed, respekt og tolerance.

Målsætning vedr. trivsel:
6.1. Vi har alle et ansvar for, at alle trives.
6.2. Vi skal respektere hinanden – også hinandens forskelligheder. Vi skal tage hensyn til det individuelle, under respekt for fællesskabet.

6.3 Skolen afholder en årlig trivselsdag, planlagt af skolens trivselsudvalg og elevrådet i samarbejde.
6.4. Vi vægter fælles aktiviteter og fælles oplevelser højt.

Eks. på konkrete handlinger:

1. Morgensang
2. Klassens time.
3.  
4.  
5. Klippe- klistredag.
6.  
7.  
8.  
9. Ekskursioner (ture ud af huset).
10. Trivselsdag med udgangspunkt i skolens trivselspolitik (inklusive håndtering af mobning).
11. Trivselssamtaler, klasseregler.
12. Studieture

Skolen følger Folkeskolens forenklede mål i alle fagene.

Undervisningen på de enkelte klassetrin fordeler sig som anført i tabellen.

Fag/klasse	0.	1.	2.	3.	4.	5.	6.	7.	8.	9.	10.
Dansk	2	10	10	9	8	8	8	7	7	7	7
Engelsk	1	1	1	2	3	3	3	3	3	4	4
Matematik	1	6	6	6	6	6	6	5	5	5	5
Klassens tid	1	1	1	1	1	1	1	1	1	1	1
Kristendom	1	1	1	1	1	1	1	1	1	1	1
Natur/teknologi			2	2	2	2	2
Idræt	2	2	2	2	2	2	2	2	2	2	2
Billedkunst		2	2	2	2	2	2
Musik	1	2	2	2	2	2	2
Håndværk/design							2
IT			1	2
Tysk						2	3	3	3	4	4
Fransk						1
Biologi								2	2	1
Geografi								2	2	1
Fysik								2	2	3	2
Historie				1	1	1	2	2	2
Samfundsfag									2	3
Madkundskab					2	2
Sløjd					2	2	2
Valgfag								2	2	2
Tema											6
Bhkl. Tid	16

Endvidere undervises der i: Specialundervisning; hovedsagelig faglig specialundervisning, men også adfærd og trivselsarbejde i klasserne samt dansk som andet sprog.

Dato for offentliggørelse	2020
Handleplan:	·         Timetallene opdateres jævnligt og følger retningslinjerne fra UVM. ·         Strategiplanen udvikles og opdateres – arbejdet er tænkt startet i 2022

 

Kapitel 2 – Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Fra Strategiplanen er klippet følgende:

Taastrup Realskole har historisk altid lagt vægt på, at eleverne har opnået en god indlæring af de helt basale fag som dansk og matematik, sprogfag samt naturvidenskabelige fag. Disse kernefag skal fortsat være højt prioriteret i den daglige skolegang.

Den tidlige sprogindlæring tager udgangspunkt i engelsk fra 0. klasse og tysk fra 5. klasse. Skolen tilbyder derudover fransk 1 lektion ugentligt i 5. klasse, for at give eleverne et grundlag at vælge 2. fremmedsprog ud fra i 6. klasse. Derudover er der mulighed for at vælge fransk eller spansk som valgfag fra 7. klasse på grundlæggende niveau. Den gode sprogindlæring, både i dansk og fremmedsprog, skal være et klart kendetegn ved skolen.

Gode læse- og skrivekompetencer er afgørende for barnets mulighed for at tilegne sig læring. Derfor vil skolen have et særligt fokus på at udvikle elevernes læse- og skrivekompetencer på tværs af alle fag. Skolen vil i perioder afprøve forskellige metoder og tilgange for at arbejde med de nævnte kompetencer.

I forhold til nuværende timetal, påtænkes følgende ændringer for kommende skoleår:

På 0. årgang indføres 1 lektion musik/rytmik om ugen. Timen læses af musiklærer og 0. klasse leder.

På 1. årgang opjusteres der så der vil være 2 deletimer i dansk og 2 deletimer i matematik, med det krav at klassen deles efter opgaver og ikke i statiske hold, der gælder for hele skoleåret. Ressourcetimer som er kendt fra skoleåret 2016/2017 fjernes i næste skoleår, og rykkes til 3. årgang i stedet.

På 2. årgang fastholdes antallet af deletimer.

På 3. årgang tilføres en ekstra musiklektion, ligesom der tilføres to ressourcetimer, til fordybelse og faglig udvikling.

På 4. årgang tilføres en musiklektion mere, og engelsk opgraderes fra 2 til 3 lektioner ugentligt. Dette sker ved at reducere dansklektionerne. Idræt på 4. årgang ændres til svømning hele året, hvor alle tre 4. klasser undervises samtidig. Svømmeundervisningen foretages af livreddere i Taastrup svømmehal, og den didaktiske del sørger Taastrup Realskoles lærere og pædagoger for.

På 5. årgang indføres to tysklektioner og 1 fransklektion for alle elever, for at give eleverne et oplyst grundlag at vælge fremmedsprog ud fra i 6. klasse.

På 6. årgang indføres musik i 2 lektioner som parallellægges med madkundskab. Derudover indføres håndværk og design i 2 lektioner som udvikling af kendskabet til arbejde med forskellige materialer.

På 7. årgang indføres valgfagsblok på 2 lektioner som sammenlægges på 7.-9. årgang på blandede hold. Valgfagene vil være halvårlige. Sløjd og madkundskab afskaffes som obligatoriske fag og lægges ind under valgfagsblokken

På 8. årgang indføres valgfagsblok på 2 lektioner

På 9. årgang indføres valgfagsblok på 2 lektioner

Valgfagseksempler:

• Madkundskab
• Musik
• Sløjd
• Fransk
• Science
• Digital dannelse
• Spansk
• Global Perspectives?
• Selvforsvar/idræt/anden bevægelse
• Psykologi/personlig udvikling
• Innovation
• Drama
• Journalistik
• Forfatterkursus
• Junior livredderkursus/Bay Watch

På 7. og 8. årgang (9. årgang på sigt) konverteres noget af engelskundervisningen til Cambridge IGCSE niveau. Dette betyder at engelskundervisningen båndlægges til at køre samtidig på hele årgangen, så der vil være et hold der undervises på IGCSE niveau. Dette medfører en ekstra prøve i forbindelse med afgangsprøverne efter 9. klasse, som udløser et særligt diplom. Til at starte med indføres faget som ”English as a Second Language”, men kan på sigt udvides til ”Global Perspectives”, ”German” og lignende.

Naturfagligt ønsker skolen, at det faglige arbejde i de naturvidenskabelige fag sker tværfagligt i en læseplan udarbejdet af det respektive fagråd, med udgangspunkt i naturfagsprøvens formål efter 9. klasse.

Taastrup Realskoles elever får karakterer fra 5. klasse, det er både standpunkt og arbejdsindsatsen man vurderes på. Derudover vil vi indføre årsprøver fra 6. klasse, efter en nærmere udarbejdet plan. Elever i 9.og 10. klasse vil tage ministeriets afgangsprøver.

Taastrup Realskole tilbyder to skole-hjem samtaler årligt. I forbindelse hermed evalueres alle elever årligt via elevplaner, som danner udgangspunkt for elever og forældre til den første skole-hjem samtale i et skoleår. Her dannes aftaler for det kommende skoleår, og disse evalueres hen imod slutningen af skoleåret.

Struktur og skemaer for deltagelse i skole-hjemsamtalerne, vil en arbejdsgruppe udvikle på i kommende skoleår.

Specialundervisningslærere kan deltage efter behov og aftale med klasselærerne

Inden samtalerne udfærdiges elevplaner, der tager udgangspunkt i elevernes standpunkter, og disse udgives til hjemmene så der er mulighed for at kommentere på elevplanerne online, inden samtalen.

Elevplaner skal forstås som Taastrup Realskoles bud på hvad en elevplan indeholder. På Taastrup Realskole skal tingene give mening for at vi gør det. En elevplan skal inddrage den enkelte elev, således at eleven opnår ejerskab til sin uddannelse og sin udvikling. Elevplanen skal gennemgås hjemme med forældre og på skolen til en samtale, så man i fællesskab får sat den rigtige retning. Elevplaner vil være ens på den enkelte årgang, men variere fra årgang til årgang, så fokus rettes de rette steder. På Taastrup Realskole vil et udvalg konstruere og designe elevplaner til fælles brug.

De kreative fag og deres kernefaglighed skal styrkes således, at der skabes en mere ligelig vægtbalance mellem de boglige fag og de kreative fag. Skolen indlægger perioder i løbet af skoleåret, hvor der arbejdes koncentreret med kreative emner og metoder. Det kreative element i undervisningen skal vægtes i den daglige undervisning i alle fag, men vil være udgangspunktet for projektforløb og/eller -uger, hvor kreativiteten bruges i udtrykket af fagligheden.

Taastrup Realskoles skoletilbud begynder, fra 2018, med en førskoleperiode i tre måneder inden man skal begynde i 0. klasse. Elever i førskoleperioden (april-juni) skal undervises gennem leg, og de skal gøres trygge i forhold til deres kommende skoleliv således, at de er skoleparate i august måned. Ved optagelse i førskolen er der et tæt samarbejde imellem førskolepædagogerne og de afgivende børnehaver i kommunen.

Det er vigtigt, at skolen fokuserer på integration af IT i undervisningen og et udvalg arbejder i øjeblikket på en konstruktiv dynamisk IT strategi. IT bruges af alle elever og lærere i alle fag, hvor det er relevant, og hvor det er en hjælp.

IT anses for en fuldstændig naturlig del af undervisningen. Elevernes IT-dannelse skal sikres gennem aktiv faglig inddragelse af IT-værktøjer i den daglige undervisning. Dette gælder alle skolens klassetrin. Skolen skal løbende sikre, at IT udstyr og netværk er “up-to-date”. Skolen vil anvende læringsportaler, og eleverne vil fra 4. klasse arbejde ud fra BYOD-politikken. (Bring your own device) Det vil være skolens politik, at lærernes efteruddannelse bliver prioriteret ud fra dette fokuspunkt.

I indskolingen gælder det, at der er en klassepædagog i alle klasser. Klassepædagogen sikrer en tryg binding imellem skole og SFO. Klassepædagogen spiser hver dag frugt med børnene i SFO tiden, og deltager i en skole-hjem samtale årligt. Klassepædagogen deltager i det ugentlige klassemøde.

Skolen vil prioritere faguddannelsen af skolens personale. Det er skolens mål, at alle undervisere i kernefagene på sigt bliver linjefagsuddannede eller tilsvarende.

Taastrup Realskole arbejder ud fra en timetalsberegning vedtaget i bestyrelsen, hvor eleverne opnår kompetencer og færdigheder på niveau med eleverne i folkeskolen, målt efter de af UVM udstukne Fælles Mål. Vi er en faglig skole med fokus på det kernefaglige. Der findes dog mange veje ind til den faglige kerne. Vi har naturligvis undervisning i skolens vigtige fag: dansk, matematik, sprog, naturvidenskab og lignende. Den faglige kerne skal være på plads. Verden uden for skolen er ikke fagopdelt. Det er vores opgave at sørge for, at eleverne har redskaberne og robustheden til at gå videre i uddannelsessystemet. Derfor skal vi arbejde tværfagligt. Flere gange om året brydes skemaet op. Her kan arbejdes med temaer, som kan belyses fra flere faglige vinkler, eller man kan arbejde med projekter, der øger elevernes fornemmelse af, at de kan bidrage til og ændre ved det samfund, de er en del af – medborgerskab.

På Taastrup Realskole prioriterer vi den enkeltes mulighed og kompetencer for udvikling. Vi har dannet talenthold og vi deltager i det nationale felt af Talentcamps. Talent skal ikke kun forstås indenfor de boglige fag. De praktisk/musiske fag skal også prioriteres i forbindelse med talentudvikling. Skolen vil søge et øget samarbejde med den kommunale musikskole, billedskole, idrætsforeninger og de lokale ungdomsuddannelser omkring talentudvikling og videndeling.

Alle ansatte undervisere og pædagoger er en del af skolens kompetenceplan, og indgår derfor naturligt i efter og videreuddannelse indenfor de kompetencer skolen ser ud til at få brug for. Derudover skal alle ansatte mindst hvert fjerde år ud og se en anden skoles løsning på en kendt udfordring. Dette for at sikre udvikling og for at holde vanetænkningen i ave for de ansatte på Taastrup Realskole.

For at opretholde et godt internt niveau for videndeling og efteruddannelse, forpligter alle medarbejdere sig til som minimum at deltage i et stående udvalg pr. skoleår, udover fagudvalg. Disse udvalg kunne være:

• Projekt 0.-8. klasse
• Forældresamarbejdsudvalg
• Kursusudvalg
• Elevplaner
• Trivselsudvalg
• Pædagogisk udviklingsarbejde
• Pæd. IT
• Talentudviklingsudvalg
• Skøn skole
• Skolekomedieudvalg

Krav til udvalgsarbejde udarbejdes af ledelsen og forelægges lærerrådet. Ved skoleårets start udarbejdes en skitse for årets fokusområder i udvalget, og der lægges en møderække i kalenderen. Ved skoleårets afslutning evalueres skitsen, og der laves en råskitse til næste skoleår.

SFO arbejder med børnenes sociale kompetencer. Der skal arbejdes målrettet med inklusion i børnegruppen. Dette arbejde tager blandt andet udgangspunkt i et fokus på krop og bevægelse, men også andre områder kommer på tale. I SFO skal personalet udgøres af en blanding af uddannede og ikke uddannede pædagoger. Skolens SFO er som udgangspunkt lukket dagen efter Kr. Himmelfart samt i dagene op til påske. Omkring dagene i juleferien skal en analysere afdække behovet for åbent i SFO, og den beslutning tages i samråd mellem ledelse og bestyrelse i løbet af sommeren, dog senest med udgangen af juni måned. I SFO skal børnene arbejde på at blive selvstændige individer med respekt for hinanden.

Eleverne tager på studietur/minilejr i Danmark i løbet af 3. klasse og 5. klasse. Skolen støtter hver elev med 500 kr. i forbindelse med turen. Forældrene dækker resten af udgiften. Dog således, at forældreandelen ikke overstiger 500 kr. pr. elev i 3. klasse og 1.000 kr. pr. elev i 5. klasse. Beløbet dækker rejseudgifter, overnatning, forplejning og faglige aktiviteter. Det er tanken at 3. klasse har to overnatninger og 5. klasse har tre overnatninger.

I slutningen af 7.  klasse tager alle elever på et sprogskoleophold i deres andet fremmedsprog i en uge med hel eller delvis privat indkvartering. Hvis eleverne skal få et forhold til det tyske sprog, skal de have et forhold til landet og de mennesker, der taler sproget. Skolen støtter hver elev med 700 kr. i forbindelse med turen. Forældrene dækker resten af udgiften. Dog således, at forældreandelen ikke overstiger 2.500 kr. pr. elev. Beløbet dækker rejseudgifter, overnatning, måltider, faglige aktiviteter osv.

9. klasse skal på studietur til en udenlandsk destination. Vi taler studierejser og ikke luksusrejser. Eleverne skal opleve at kunne klare sig på et fremmedsprog, at skulle finde vej, at skulle forberede fx en præsentation af en seværdighed eller særlig begivenhed, der knytter sig til rejsemålet, at kunne finde vej i en fremmed by og så videre. Der skal være lærerstyrede aktiviteter, men der skal også være tid til, at eleverne i grupper laver noget for sig selv, enten det handler om at løse opgaver eller at shoppe. Skolen støtter hver elev med 700 kr. i forbindelse med turen. Forældrene dækker resten af udgiften. Dog således, at forældreandelen ikke overstiger 3.500 kr. pr. elev. Beløbet dækker rejseudgifter, overnatning, måltider, faglige aktiviteter osv.

Klassekassen kan dække dele af forældreandelen eller forøge de økonomiske rammer for studieturen, hvis forældregruppen aftaler dette indbyrdes. Klassekassen bestyres af forældrene alene, således at skolen på intet tidspunkt har ansvar eller kontrol med klassekassens penge. Beløb til dækning af turens omkostninger kan dog stilles til rådighed for de deltagende lærere.

Alle studieture skal have fagligt indhold, men der skal også lægges vægt på turenes sociale aspekt.

På Taastrup Realskole har vi et aktivt elevråd. Elevrådet er med elever fra 4.-9./10. klasse. Elevrådet har repræsentanter i lærerrådet og deltager i et vist omfang i samarbejdet med bestyrelsen. Elevrådet har ansvar for at gennemføre trivselsmålinger blandt elever årligt, og de har ansvar for at komme med input og forslag til forskønnelse af skolen.

Socialt

Mål:

1. Taastrup Realskole inkluderer elever ud fra givne ressourcer og i et omfang, der er ansvarligt, uden at gå på kompromis med fagligheden, arbejdsroen og økonomien.
2. Taastrup Realskole har en opdateret mobbepolitik, og tager hånd om eventuelle problemer tidligt.
3. På Taastrup Realskole har alle klasser jævnligt klassemøder.

Taastrup Realskole skal være inkluderende med udgangspunkt i de ressourcer og rammer, vi har. Skolens elevsammensætning skal afspejle skolens lokalsamfund. Både socialt, etnisk og kulturelt. Det stiller krav til skolens evne til at rumme mange forskellige elevtyper. Derfor har skolen et socialt fokuspunkt på inklusion, både i grundskole og i SFO. Det er skolens politik, at personalets efteruddannelse angående inklusion også her bliver prioriteret.

Ansvaret for, at inklusionen lykkes i dagligdagen ligger hos skolens ledelse, lærerne, pædagogerne, det enkelte barn og ikke mindst forældrene. Derfor skal skolen sikre en konstruktiv dialog mellem skole, lærere og forældre. Gode relationer indbyrdes omkring børnene, skal danne gode relationer mellem børnene.

Skolen har, via sit store fokus på nærvær og tryghed, allerede mange redskaber til at sikre en fortsat god trivsel. Skolen offentliggør en handlingsplan mod mobning på skolens hjemmeside. Desuden vil der være en vejledning til forældre og elever om, hvorledes man skal handle, hvis man oplever konflikter i skolen. Social integration på tværs af klassetrin er et af skolens kendetegn. Ved at alle kender alle, indenfor egen afdeling, forebygges mobningen og den generelle inklusion øges. Derfor skal den sociale integration på skolen vedligeholdes og udbygges.

Som en del af den sociale og faglige inklusion, skal der skabes et klasserum, hvor eleverne kan føle sig trygge i forbindelse med fremlæggelser og plenumdiskussioner. Jævnligt afholdes der klassemøde i alle klasser, og der lægges vægt på den demokratiske proces, og fællesskabets betydning for at varetage klassens sociale liv.

Skolens placering i lokalområdet

Skolen skal fortsat være kendt i lokalområdet. Taastrup Realskole skal være et godt alternativ til folkeskolen for skolesøgende børn, med ligeligt fokus på boglig indlæring og trygge sociale rammer. I den forbindelse er det vigtigt, at skolen arbejder med at få skabt en positiv omtale i de lokale medier. Skolen vil samarbejde med den lokale erhvervsforening, for at skabe et netværk for elever omkring valg af uddannelse, et netværk for forældre for at bevare et bredt lokalsamfund, samt et netværk for de lokale erhvervsdrivende for at sikre kommende arbejdskraft og udvikling. Derudover vil skolen samarbejde med de lokale ungdomsuddannelser i forbindelse med talentudvikling.

Taastrup Realskole skal benytte sig af de tilbud for kultur og formidling, der er i nærområdet. Det lokale bibliotek, teater og biograf skal alt sammen indgå i skolens formidling af kultur til eleverne. Ligeledes ønsker Taastrup Realskole at indgå tættere samarbejde med fritids og foreningslivet i Taastrup, for at åbne øjnene hos elever og personale, til at benytte sig af de tilbud der findes i lokalområdet.

Økonomi

Mål:

1. Taastrup Realskole skal have en stabil og god økonomi
2. Taastrup Realskole skal have et overskud på kr. 650.000 frem mod 2020 og efterfølgende omkring en million.
3. Investering og renovering af bygninger skal ske efter en grundig DV-plan, og med energimærkning for øje.
4. Den daglige rengøring skal fortsat være i top, og sikres ved at der indtænkes effektiv og nem rengøring ved renovering og nybygning.

Skolens økonomi skal styres med sigte på stabilitet og forudsigelighed. Som princip skal skolen sigte mod at opnå økonomisk uafhængighed fra kreditorer. Det betyder, at skolen som udgangspunkt ikke har kortfristet gæld, og den langfristede gæld er planlagt med budgetstyring.

Skolen sigter mod at opnå et resultat efter afskrivninger på ca. 650.000 kr. hvert år frem mod 2020, og efterfølgende ca. 1.000.000 kr. frem til 2026. Dette mål skal ses i lyset af skolens behov for at investere i nye undervisningslokaler samt renovering af de nuværende, hvilket forventes igangsat i 2017/2018.

Skolepengene skal som udgangspunkt følge pristalsindekset for Danmark, jf. Danmarks Statistik. Skolepengene bliver reguleret hvert år i august ud fra de seneste pristal. Reguleringen sker uden yderligere varsel, men skolens leder bør dog minde om reguleringen i et nyhedsbrev før sommerferien.

Skolens organisering

Skolen har 50 lærere, 3 børnehaveklasseledere samt 13 SFO-pædagoger, der også indgår i undervisningen. Ledelsen af skolen udføres af et ledelsesteam bestående af en skoleleder, en administrativ leder, to afdelingsledere samt en SFO-leder. Derudover er der en del vejledere på skolen, som refererer til skoleledelsen. Disse vejledere er tilknyttet skolens Pædagogiske Lærings Center. Retningslinjerne for PLC beskriver rammer og vilkår for læringscenteret, og kan læses længere nede. Skolen har samlet set 2,5 administrativ medarbejder, en serviceleder, 1,25 servicemedarbejder, 1,2 IT-pedel. Rengøringsopgaven udføres af eget personale, som er ansat på timebasis. Teknisk administrativt personale refererer til den administrative leder, resten til skolelederen.

Lærerne samarbejder i fagudvalg, i teams bestående af to klasselærere pr. klasse som udgangspunkt. Undervisningen foregår klasseopdelt for størstedelens vedkommende, i enkelte kortere perioder brydes skemaerne op, og der arbejdes på tværs af enten årgange eller klasser. Skolen har tre spor fra børnehaveklassen til 9. klasse og en 10. klasse. I skoleåret 2019/20 startede vi en ekstra 6. klasse op. På grund af skolens forholdsvis begrænsede rammer kan dette kun ske hvert andet eller hvert fjerde år afhængigt af om vi har en 10. klasse eller ej.

I 0. klasse er Børnehaveklasselederen til stede i alle lektioner, derudover er der en børnehaveklasseassistent i 13 lektioner, samt en hjemgruppepædagog i 5 lektioner om ugen. Der undervises i musik med musiklærer og den kommende dansk og matematiklærer for 1. klasse er med i 0. klasse fra jule og resten af skoleåret. På 1. årgang er der to-lærerordning i fire lektioner om ugen, på 2. årgang er det tre lektioner om ugen. På 2. årgang er klassen delt i fagene Natur og teknologi samt Billedkunst, på 3. årgang er det i fagene natur og teknologi og It, på 4. årgang er det i sløjd og madkundskab, på 5. årgang er det i billedkunst og musik samt i sløjd og madkundskab og på 6. årgang er det det i musik og madkundskab samt i sløjd og håndværk/design.

Førskole for de nye 0. klassesbørn starter 1. april, og denne bemandes af pædagoger fra skolens SFO samt børnehavneklasselederne.

Dato for offentliggørelse

2020

Handleplan:

·         Der arbejdes med trivsel på alle årgange – der implementeres trivselsværktøj som er dynamisk ·         Bygninger renoveres og der etableres opdaterede faciliteter jvf skolens DV-plan ·         Studieture udvikles så der er anbefalinger om ture, videndeling på området og der ønskes at etablere kontakter for 7. klasses vedkommende i Tyskland, så der kan arbejdes på tværs af landegrænser inden besøget.

 

Kapitel 3 – Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

På Taastrup Realskole følges Forenklede Fælles Mål i samtlige fag.

Der udarbejdes årsplaner til alle fag med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål, disse distribueres til forældrene via skoleintra. Der har hidtil ikke været benyttet en skabelon for årsplanerne, så disse kan have meget forskellige udtryk.

De enkelte trinmål bruges som udgangspunkt for karaktergivning, og kan derfor bruges som kontrol af målopfyldelsen.

Det er skolens opfattelse, at den lever op til målene i de enkelte fag.

Dato for offentliggørelse	2022
Handleplan:	·         Der arbejdes hen imod en større systematisering af årsplanerne i de enkelte fag på de enkelte klassetrin. ·         Der arbejdes hen imod, at årsplanerne i større og større omfang udarbejdes i samarbejde inden for fag/klasseteam.

 

Kapitel 4 – Elevens alsidige personlige udvikling

For at skolen kan opfylde målsætningen om at: 

• give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse.
• give eleverne lyst til at lære mere  gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie.
• give eleverne forståelse for andre lande og kulturer
• bidrage til elevernes forståelse for menneskets samspil med naturen og dens videnskaber
• fremme den enkelte elevs alsidige udvikling

Så skal skolen være ansvarlig for at forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed, demokrati og folkestyre. På Taastrup Realskole ønsker vi at holde fokus på et trygt undervisningsmiljø, hvor der er ro til undervisningen, så det faglige kan være i højsædet. Skolen forudsætter en frugtbar og respektfuld dialog mellem eleverne og mellem elever og voksne. 

Der arbejdes ud fra målorienteret undervisning og forskellige evaluerings- og undervisningsformer:

• Lærerstyret undervisning med fælles gennemgang og klassesamtale
• Pararbejde
• Elevfremlæggelser
• Gruppearbejde
• Projektarbejdsformen
• Individuelt arbejde

Vi prioriterer at klassen har sociale arrangementer. Vi hjælper til at skabe rammer for tryg og social adfærd i klasserne, fx beder vi forældrene om, at fødselsdage i de små klasser indbefatter hele klassen, eller alle drenge/piger. Ved mindre sociale arrangementer vælges et fåtal til, så ikke enkelte oplever at være valgt fra. Det kan fx være, at tre ud af ti piger inviteres til en filmaften, men ikke syv ud af ti.  Vi har legegrupper i de mindste klasser, så alle oplever at besøge alle fra klassen, og dermed opnår en bedre forståelse for hinanden og hinandens familiemønstre, levevis og hverdag.

Omkring klassens trivsel prioriterer vi at klasselærerne har en god kontakt til sin klasse og afholder elevevaluerings-samtaler hvert skoleår. Klasselærerne inddrager resultater fra trivselsundersøgelser i sit arbejde med elevernes personlige udvikling. Skolen benytter blandt andet trivselsværktøjet fra Bloomsights. 

Skolen har et fint samarbejde med SSP samt andre eksterne partnere omkring digital dannelse, misbrug, alkohol, psykiske udfordringer og lignende.

På Taastrup Realskole arbejder vi med sammenhold både i klassen og på tværs. Flere gange årligt har skolen skemaløse uger, hvor normalskemaet brydes op og hvor der arbejdes på tværs i klasser, på årgange eller i egen stamklasse med forskellige emner, som nogle gange afsluttes afdelingsvist.  

Der afholdes en årlig trivselsdag, hvor klasselæreren sætter trivsel på dagsordenen.

En gang om året afholder skolen aktivitetsdag for indskolingen (0.-3. klasse) hor eleverne mødes på tværs af klasser og har forskellige aktiviteter på et udendørs område tæt på skolen.

Motionsdag, før efterårsferien, afholdes med colorrun for indskolingen, 4. og 5. klasse prøver forskellige aktiviteter som f.eks. Fodbold, yoga, dans, klatring, softball, taekwondo og lign. 6. klasse har duatlon med løb og cykling, 7. klasse har triatlon med svømning, løb og cykling. 8. og 9. klasse har natløb aftenen før, med forskellige poster rundt om i lokalområdet og forældre der hjælper til.   

 Studieture prioriteres højt i forhold til klassens trivsel. Fokus er at give eleverne gode og berigende oplevelser, selvstændiggøre dem samt at styrke trivsel og sammenhold i klassen. 

 3.årgang tager på hyttetur med to overnatninger på Sjælland

5.Klasse tager hyttetur med tre overnatninger et sted i Danmark.

7.klasse tager fire overnatninger i Tyskland, pt. i Hamborg, hele årgangen tager samlet afsted, bor forskellige steder, men har et par oplevelser sammen i Tyskland.

9.klasse har en studietur med 4 overnatninger et i en storby i Europa.

Alle ture er delvist finansieret af skolen og delvist ved en forældrebetaling, der fastsættes af bestyrelsen.

Dato for offentliggørelse	2022
Handleplan:	·         Skolen har tidligere haft venskabsklasser, dette ønskes indført igen for at skabe binding imellem de store og de små elever. ·         Vi ønsker at vi eventuelt hvert andet år har en fælles skemaløs uge der involverer hele skolen om samme emne, eksempelvis et samfund eller en virksomhed.

 

 Kapitel 5 – Frihed og folkestyre

Undervisningen er generelt præget af begreberne frihed og folkestyre på Taastrup Realskole.: 

• Skolen underviser i historie og samfundsfag
• Eleverne har indflydelse på arbejdsformer
• Eleverne har indflydelse på evalueringsmetoder
• Eleverne undervises ud fra demokratiets grundpille: det vægtigste argument vinder
• I alle klasser og alle fag gælder at eleverne skal respektere hinandens forskellighed, og at alle elever skal kunne arbejde og sidde sammen i timerne
• Det er centralt i undervisningen, at eleverne lytter til hinanden, og at alle får mulighed for at komme til orde

Undervisning i humanistiske fag: Gennem undervisning i menneskers mangeartede udtryk fra fortid til nutid, på tværs af religioner/kulturer samt psykiske/sociale forhold, skaffer eleverne sig, udover faglig indsigt, et indblik i forskellige måder at forstå livet på. Dette sætter eleverne i stand til selv at vælge, hvad der kan blive centralt for den enkelte.

Undervisning i naturvidenskabelige fag: Gennem undervisning i de naturvidenskabelige fag får eleverne viden om menneskets fysiske forhold i verden for på den baggrund at forholde sig til den faktiske verden med indsigt og holdninger, der understøtter elevens forståelse for menneskets samspil med naturen og dens videnskaber. 

Undervisning i praktiske/musiske fag Her får eleverne muligheder for at udfolde deres kreative side gennem billedkunst, madkundskab, håndværk/design, sløjd og musik. Klasserne er delt i små hold, der giver rig mulighed, for at undervisningen kan støtte den enkelte elev mest muligt.

Skolen har to elevråd – det lille fra 1.-3. klassetrin og det store fra 4.-9. klassetrin. Hvert elevråd består af to elever fra hver klasse, som vælges én gang hvert år. Det store elevråd vælger en formand og en næstformand der står for at styre møderne. De to deltager på nogle af møderne i det lille elevråd for at oplære de mindste elever i elevdemokrati.

De to elevråd arbejder med faglige og sociale forhold, der er med til at udvikle elevernes deltagelse i et samfund med demokrati, frihed og folkestyre. Elevrådet inddrages, når det er muligt som repræsentanter for skolens elever, skolebestyrelsen ønsker også at høre hvad elevrådene tænker om forskellige emner, og har mulighed for at indkalde elevrådsrepræsentanter til bestyrelsesmøder.

Dato for offentliggørelse	2022
Handleplan:	·         Elevrådene skal have en ”klumme” eller lignende på skolens platform ·         Elevrådene skal deltage i bestyrelsesmøde efter et fast mønster, samt fortsat have mulighed for at deltage ved ønske

 

Kapitel 6 – Tilbud om undervisning i 10. klasse

Taastrup har pr. august 2022 ikke 10. klasse

 

 Kapitel 7 – Specialundervisning

Principper og retningslinjer for PLC på Taastrup Realskole.

Pædagogisk læringscenters funktioner og opgaver.

Skolen har et Pædagogisk læringscenter, som forener de forskellige kompetencer og støttefunktioner der tilbydes på skolen. Vi følger lovgivningen på området, og har ikke specialklasser, men kan give særligt støtte jf. SPS lovgivningen og friskoleloven. Derudover tilbyder vi forskellige talentforløb, vi har faglige vejledere, og er tilknyttet kommunens PPR samt UU-vejledning.

Overordnet kan PLC opdeles i følgende funktioner:

• Bibliotek
• Vejledningsteam – Faglige vejledere (Dansk, matematik, læsning), pædagogisk It vejledning, talentvejledning, AKT-vejleder
• Kompetencecenter – støttefunktioner, PPR arbejde, faglige kurser, IT-rygsæk/Ordblindeundervisning, undervisning i Dansk som andetsprog
• Eksterne vejledere; Tale- Hørekonsulent, synskonsulent, PPR, UU-vejleder, ergoterapeut

Kompetencecenteret er en integreret del af skolens liv, og det er med til at skabe en løbende debat om skolens rummelighed. Kompetencecenteret har således karakter af at være et udviklingscenter.

PLC ledes af et team bestående af skoleledelsen og kompetencecenterkoordinatoren. Ad hoc medlemmer kan forekomme.

Det er kompetencecenterets ansvar, i praksis koordinatorens, at planlægge, koordinere og sikre udmøntning af specialundervisningstilbud på skolen med baggrund i de tildelte specialundervisningsressourcer. Kompetencecenteret bliver dermed også skolelederens værktøj til at udmønte undervisningsindsatsen over for børn med særlige behov i overensstemmelse med de rammer, hensigter og politikker, der gælder for området. Beslutning om iværksættelse af specialundervisning foretages af skolelederen efter indstilling af PLC teamet.

Kompetencecenteret skal være et koordinerende forum i forhold til PPR´s ydelser og skolens specialundervisning og forebyggende initiativer.

I praksis er kompetencecenteret både et planlægningsforum men også et udøvende forum, hvor såvel spørgsmål af overordnet og prioriteringsmæssig karakter som konkrete elevers særlige undervisningsbehov drøftes, og der gives vejledning til lærere og elever.

Kompetencecenteret er samtidig det forum på skolen, hvor lærere, pædagoger og teams kan søge rådgivning i forhold til elever med særlige undervisningsbehov, og hvor sammenhængen med PPR´s ydelser klarlægges.

I kompetencecenteret drøftes skolens specialundervisningsbehov, og man forholder sig løbende til elevernes ændrede støttebehov, og man sikrer, at ressourcerne udnyttes så fleksibelt som muligt i forhold til elevernes behov. Der kan også forekomme omprioritering af ressourcerne, såfremt der opstår behov herfor.

Det er kompetencecenterets/skolelederens opgave at sikre, at elever med støttebehov, der ligger ud over skolens egne muligheder, visiteres videre til kommunale specialklasser eller andet passende undervisningstilbud. En sådan beslutning træffes i samråd med elevens forældre.

Kompetencecenterets funktioner og opgaver

Skolens specialundervisning er overvejende samlet i et kompetencecenter. Det er kompetencecentrets opgave at yde specialundervisning/støtte til enkelte elever og grupper af elever, der har behov herfor.

Kompetencecentrets virksomhed skal også omfatte forebyggende arbejde, der er sat ind på et tidligt tidspunkt. Vi skal have som mål at afhjælpe konstaterede vanskeligheder og problemer og derved være med til at mindske behovet for specialundervisning.

I lighed med PPR´s prioritering prioriteres ressourcerne dels til forebyggende undervisning og dels til egentlig specialundervisning af elever i de yngste klasser højt.

 Et eksempel på forebyggende indsats kan være tidlig læseindsats for elever i 1. klasse. 1. klasses elever med behov herfor tilbydes et intensivt læsekursus fra sidste halvdel af skoleåret. Dette tiltag foretages internt på skolen uden indstilling til PPR.

Den faglige støtte

Den faglige støtte omfatter primært dansk og matematematik.

Der kan være tale om

• korte intensive forløb
• længerevarende inkluderende støtte af elever med særlige behov

Støtten kan gives dels i kompetencecenteret og dels i klassen. De mere intensive korte kurser afvikles i kompetencecenteret.

Ved de mere længerevarende støtteforløb er det væsentligt, at der er et sammenspil mellem normalundervisningen og specialundervisningen.

AKT- støtte (Adfærd-Kontakt-Trivsel)

Indsatsen kan ikke på samme måde som den faglige støtte planlægges på længere sigt, idet der ofte kan være tale om uforudsete problemstillinger.

Indsatsen er ikke og skal ikke have præg af en disciplinær foranstaltning, men derimod være baseret på observation, vejledning og støtte til elever, lærere, pædagoger og forældre.

Bortset fra mødevirksomhed mellem de implicerede parter løses AKT-opgaver primært inden for klassens rammer, hvis der er tale om en indsats rettet mod en klasse eller en større gruppe elever i en klasse.

Hvis der er tale om en indsats rettet mod en enkelt elev eller få elever kan det evt. være hensigtsmæssigt med en kombination af en indsats/støtte i klassen og en indsats/støtte uden for klassen evt. i kombination med faglig støtte alt efter de vanskeligheder/problemstillinger, der ligger til grund for behovet.

Enkeltintegration

Enkelte elever kan efter særlig undersøgelse og beskrivelse få tildelt støttetimer for et år ad gangen.

• Støtten gives primært i klassen.

Kompetencecenterets lærere

Specialundervisningsopgaverne skal samlet set kunne varetages af kompetencecenterlærerteamet.

Kompetencecenterets lærere har som udgangspunkt tilknytning til en enkelt afdeling (S eller L1/L2).

På trods af at en kompetencecenterlærer primært er tilknyttet en afdeling og der skal være kompetencepersoner i forhold til skolens specialundervisning, er det dog vigtigt, at kompetencecenteret skal fungere som en selvstændig kompetenceenhed på tværs af den teamopbyggede skole. På den måde er der mulighed for at kompetencecenterlærerne kan hjælpe hinanden med arbejdsopgaver på tværs af teamene. Det ses som den bedste mulighed for at udnytte kompetencecenterets personer og de ressourcer, der er afsat til varetagelse af undervisningen af elever med vanskeligheder af forskellig art.

For at kunne fungere som kompetencepersoner er det vigtigt, at kompetencecenterlærerne efter behov får mulighed for en ekstern opkvalificering (kursusdeltagelse) og samtidig har et fælles forum:

• til gennemgang af elever
• til videndeling
• til sikring af en samlet overordnet indsats

Dette sikres gennem møder mellem kompetencecenterlærerne internt og på koordineringsmøder hvor kommunens PPR-kontaktperson og skolelederen deltager.

Det skal sikres, at en ny underviser i kompetencecenteret har eller gennemgår den fornødne uddannelse til at varetage undervisningen.

Information

En nærmere redegørelse for det enkelte skoleårs specialundervisning og kompetencecenterets virke skal fremgå af årets plan for kompetencecenteret.

En overordnet plan skal være tilgængelig på skoleIntra, og som en del af selvevalueringen på skolen.

Hvem

Kompetencecenteret består af følgende personer:

Lærere med specialviden indenfor det specialpædagogiske område

• AKT

• Stavetræning
• VAKS/Læsekurser
• Læsevejleder
• Matematikvejleder
• talentvejleder
• Børne/forældresamarbejde

• Ledelsesrepræsentanter

Ad hoc- samarbejdspartnere:

• Ergoterapeut
• PPR-psykolog
• Tale- Hørepædagog
• UU-vejleder
• SSP
• Andre skoler i kommunen
• Forældre

Udøvende lærere:

Lærere i hver afdeling i samarbejde med kompetencecenterets lærere

De udøvende lærere skal alle have specialpædagogisk viden, indsigt og uddannelse. Kvalifikationerne er gældende både fagligt og personligt. Hvilken viden, indsigt, uddannelse, hvilke personlige kvalifikationer/kompetencer skal den gode specialpædagogiske lærere have?

• Viden, indsigt og kompetence indenfor læseindlæring
• Viden om AKT
• Viden om indlæringsvanskeligheder

Teamsamarbejde

Det specialpædagogiske team (kompetencecenteret samt tilknyttede udøvende lærere) mødes 4 gange i løbet af skoleåret, hvor der erfaringsudveksles og kompetenceudvikles.

Hvad

Kompetencecenterkoordinator og ledelse mødes 1 gang om måneden. Formålet er:

• Sikring af at skolens og dermed også kompetencecenterets værdigrundlag opretholdes og vedligeholdelse via pædagogiske debatter, samfunds- og skolerelevante oplæg (dannelse og uddannelse)
• Sikring af kompetenceudvikling af de specialpædagogiske lærere
• Sikring af rummelighedstankens principper (gør vi det vi skal, hvordan kan vi gøre det bedre)
• Strategiske overvejelser mht. implementering i team, hos lærere
• Kvalitetssikring og overblik over nye tiltag, nye materialer, ny litteratur mm. (hvad der rører sig) i samarbejde med biblioteket
• Sikring af et godt og positivt samarbejde med barn, forældre og andre interessenter
• Løbende evaluering af arbejdet i og uden for kompetencecenteret

• Kontinuerligt overblik over at skolens kompetencer er i overensstemmelse med behovet i klasserne, hos det enkelte barn og den enkelte lærer

• Supervision og kollegavejledning
• Behandling af henvendelser fra klasselærere, team.
• Konsultation (rådgivning og vejledning, aftale nyt møde (handlingsdel))
• Koordination af opgaver

Forældre, lærere, pædagoger indstiller bekymringsbørn hvis situation drøftes på koordinationsmøderne. Dette kan munde ud i beskrivelse af barn og situation, statusbeskrivelse af samme og ikke mindst en handlingsdel. Forældre inddrages aktivt i beskrivelsesprocessen. Der kan evt. aftales nyt møde mellem relevante samarbejdspartnere, og kommunens parter inddrages når det skønnes nødvendigt.

Hvordan (procedurer, arbejdsgange, samarbejdsmåder mm)

Kompetencecenteret mødes 1 gang månedligt

• koordinatoren indkalder og udarbejder dagsorden i samarbejde med de øvrige medlemmer
• medlemmerne er skiftevis forpligtede til at bidrage med aktuelle debat-oplæg (aftales)
• der skrives beslutningsreferat fra hvert møde (koordinatoren skriver eller uddelegerer)
• aktuelle problematikker diskuteres generelt (gerne med udgangspunkt i specifik sag =>fra mikro til makroniveau)
• Der udarbejdes en dagsorden til kommende koordineringsmøde

Supervision (udøvende)

• Indskolingen tilbydes supervision af klassens team, disse supervisioner aftales ved skoleårets start. Hvis der ønskes specifikke elever på supervisionen, skal dette aftales på forhånd med en henvendelse til udøvende supervisor, alternativt vil supervisionen foregå efter kommunens model, i et samarbejde imellem PPR-psykolog og kompetencecenterkoordinatoren.
• Rådgivning/vejledning skriftliggøres (mhp. handling, evaluering, beskrivelse af forløbets gang) og der oprettes klasselog på alle klasser, så informationen er tilgængelig for relevante fagpersoner.
• Der aftales videre handlingsforløb fx
  • Observation
  • Kollegavejledning
  • Supervision
  • Forældreinddragelse
  • Undervisningsforløb (planlægning, udførelse)

Etc.

EVALUERINGSPLAN FOR TAASTRUP REALSKOLE 2019/20

Årgang	Tidspunkt	Evalueringsredskab	Testansvarlig	Opfølgning	Tiltag på resultaterne
0.kl.	August	KTI (Kontrolleret Tegne- og iagttagelsesprøve)	KSA	KSA med børnehaveklasse-lederne	Ekstra fokus på enkelte børn
0.kl.	September	Læseevaluering: Vokaler (lyd) og Find billedet (ordforråd)	KSA	KSA med børnehaveklasse-lederne	Ekstra fokus på enkelte børn
0.kl.	Inden 2. Skole/hjem samtale	Skrivning af store og små bogstaver Jannes opgave.	Børnehave-klasselederne	Børnehaveklasse-ledere, Kommende dansklærer og Læsevejleder (JAH)	Resultat sammenlignes med resultatet af lydsyntesen med Store-Marie
0.kl.**	Inden Skole/hjem samtalerne	Store-Marie (lydsyntese samt bogstavernes navn og lyd.) Jannes skema til registrering	Kommende 1. klasselærere	Børnehaveklasse-ledere, Kommende dansklærer og læsevejleder (JAH)	Risikoordblindetest, kontakt til forældre. Lydkursus (KSA eller JAH). Sommerferielektie (apps/lyd + syntese)
1.kl.	Oktober/ November	Ordlæseprøve 1 (digitalt)	Læsevejleder (JAH) og dansklærere	Læsevejleder og dansklærere	Kontakt til forældre, tilbud om læseløft. Generel vejledning til lærer og forældre af Læsevejleder (JAH).
2.kl.	Efterår	Lixbestemmelse	Dansklærerne med vejledning af læsevejleder(JAH)	Læsevejleder og dansklærere	Kontakt til forældre. Evt. tilbydes lyd-kursus og/eller læseløft. Vejledning: Læsevejleder (JAH)
2.kl.	Marts	Ordlæseprøve 2 (digitalt)	Læsevejleder (JAH) og dansklærere	Læsevejleder og dansklærere	Kontakt til forældre. Sommerferielektie: apps/lyd + syntese, bøger og 120 ord. Evt. læsekursus. Læsevejledning: (JAH)
2.kl	April/maj	ST2 (Stavetest 2. kl.)	Dansklærerne	Læsevejleder og dansklærere	Evt. Stavekursus Læsevejleder vejleder lærerne (JAH)
3.kl.	Marts	Sætningslæseprøve 2 (digitalt)	Læsevejleder (JAH) og dansklærere	Læsevejleder og dansklærere	Kontakt til forældre. Evt. Ordblindetest Sommerferie: bøger + apps. Evt. VAKS eller andet læsetiltag. Læsevejledning: (JAH)
3.kl.	April/maj	ST3 (Stavetest 3. kl.)	Dansklærerne	Læsevejleder og dansklærere	Evt. Stavekursus. Læsevejleder vejleder lærerne (JAH)
4.kl.	Marts/ april	Sætningslæseprøve 2 (digitalt)	Læsevejleder (JAH) og dansklærere	Læsevejleder og dansklærere	Evt. ordblindetest (JAH). Evt. Læsekursus, VAKS eller læse forståelse. (MSJ/ CE) Læsevejleder vejleder lærere (JAH)
4.kl.	April/maj	ST4 (Stavetest 4. kl.)	Dansklærerne	Læsevejleder og dansklærere	Evt. Stavekursus. Læsevejleder vejleder lærerne (JAH )
5.kl.	Marts/ april	Tekstlæseprøve 5 (digitalt)	Læsevejleder (MSJ) og dansklærere	Læsevejleder og dansklærer	Evt. ordblindetest (JAH). Læsekursus, eller læse forståelse. (MSJ/ CE) Læsevejleder vejleder lærere (MSJ)
5.kl.	April/maj	ST5* (Stavetest 5. kl.)	Dansklærerne	Læsevejleder og dansklærere	Evt. Stavekursus. Læsevejleder vejleder lærerne (MSJ)
6.kl.*	Marts/ april	Tekstlæseprøve 6 (digitalt)	Læsevejleder (MSJ ) og dansklærere	Læsevejleder og dansklærere	Evt. Ordblindetest (JAH) Læsevejleder vejleder lærere (MSJ)
6.kl.	April/maj	ST 6 (Frivilligt – dansklærere kan tage prøven på hele klassen eller på enkelte elever)	Dansklærerne	Læsevejleder og dansklærere	Læsevejleder vejleder lærerne (MSJ)
7. – 10. klasse	Året rundt	Webprover.dk = læsning og stavning samt termins- og årsprøver	Dansklærerne	Læsevejleder (MSJ) kan kontaktes omkring enkelte elever og om vejledning til undervisning	Evt. ordblindetest (JAH) Læsevejleder vejleder lærerne (MSJ)

*Ny 6. klasse tager også prøverne i september, efter introturen. Evt. TL1 i stedet for den digitale læseprøve.

** Under overvejelse at flytte denne undersøgelse til begyndelsen af 1. kl.

Øvrige tests:

1. – 1. klasse: Ordblinderisikotesten tages på enkelte elever af læsevejleder (JAH) i slutningen af børnehaveklassen – evt. begyndelsen/midt 1. klasse
2. – 3. klasse: Læseudredninger (JAH)
3. – 8. klasse: Ordblindetest tages i fortrinsvis marts – maj måned af læsevejleder (JAH)
4. – 8. klasse: Større læseudredninger (fx Testbatteriet og IL – individuel) tages løbende af læsevejlederne (MSJ og JAH)

Prøver

Skolen afholder folkeskolens afgangsprøver for både 9. og 10. klasse. Prøven efter 9. klasse er obligatorisk, og skolen forventer, at eleverne går til prøve efter 10. klasse.         

Dato for offentliggørelse	2022
Handleplan:	·         For at bruge PRP ressourcer bedst muligt, arbejdes der på at skolen ansætter sin egen psykolog, så PPR samarbejdet gøres personuafhængigt og dermed kun bruges til at få endelige visitationer, godkendelser m.v ·         PLC fortsætter dokumentation af handleplaner, beskrivelser af indsatser, og opdaterer læseplaner for vejledere

 

Kapitel 8 – Dansk som andetsprog

Vi arbejder med Dansk som andetsprog, hvor vi har fokus vores indsats for at styrke elever med dansk som andet sprog.

Ved optagelse på skolen udbeder skolen sig en sprogvurdering fra børnehaven, ligesom der er generelt fokus på dansk som andetsprog for familier der har dette.

Forældrene orienteres om, hvad de kan forvente af skolen, samt hvad vi forventer af dem, som forældre blandt andet at barnet går i SFO, at alle omkring barnet sørger for at barnet hører og bruger det danske sprog i fritiden. Det kan være at se dansk TV, være sammen med legekammerater, der taler dansk og i det hele taget sørge for en kultur omkring barnet, hvor det danske sprog bliver brugt. Der er ikke tale om, at sproget i hjemmet udelukkende skal være dansk, da det også er vigtigt at styrke modersmålet, men barnet skal møde dansk på mange forskellige måder.

Der indhentes oplysninger fra børnehaven/tidligere skole og der udveksles handleplaner ved skoleskift hvis sådanne er udarbejdet. Vi foretager en sprogvurdering på alle elever i 0.klasse. Resultaterne fra denne lægges i elevmappen i PLC. Resultater af senere faglige tests vedlægges ligeledes

Såfremt en elev går uden for normalområdet i de forskellige tests, foretages yderligere test og samtale omkring og med eleven, lærere, pædagoger og forældre. Alle lærere rådgives/modtager viden om, hvilke problematikker elever med dansk som andetsprog løber ind i. Hvad vi som skole gør, hvad vi forventer forældrene gør, samt hvad der forventes vi som lærere gør i den daglige undervisning. SFO’en orienteres ligeledes, så de kan støtte udviklingen af barnets ordforråd. Det forventes at alle klassens lærere arbejder bevidst med udvikling af elevernes ordforråd. I tilfælde af, dette ikke rækker, vil PLC komme med et bud på muligheder for kurser i læsning, stavning, forståelse og boost af begrebsforståelse til elever med dansk som andetsprog. Dette vil foregå på lige fod med øvrige elever, der har brug for ekstra støtte

Dato for offentliggørelse	2022
Handleplan:	·         Øget fokus på sprogvurderingerne fra børnehaverne, med øget samarbejde omkring kommunens overleveringsværktøjer ·         0. klassesledere opdateres i sprogstimulering for elever med dansk som andetsprog ·         Der etableres lektiecafé for elever med dansk som andetsprog, for at udvikle ordforråd, begrebsforståelse, samt etablere fundament for videre arbejde i hjemmene

 

Kapitel 9 – Elevens videre forløb i uddannelsessystemet

For at sikre at vores elever udvikler kompetencer til at udøve kvalificerede valg, og for at opnå viden om uddannelsesmuligheder, har vi på Taastrup realskole et frugtbart og tæt samarbejde med den kommunale UU-vejledning.

Det betyder blandt andet at elever fra Taastrup Realskole deltager i introduktionskurser til uddannelsessystemet i 7. og 8. klasse. Eleverne tilbydes erhvervspraktik i 9. klasse, de kommer i brobygning og har mulighed for at deltage i særlige talentforløb i samarbejde med det lokale gymnasium.

UU-vejlederen deltager i forældremøder i flere gange i udskolingsforløbet, og er tæt inde over elevernes udarbejdelse af uddannelsesplaner. Uddannelsesparathedsvurderinger udarbejdes i samarbejde imellem elever og lærere med UU-vejleder på sidelinjen som rådgiver. Der gives individuelle vejledningsforløb til elever med særlige behov, og alle elever har mulighed for at konsultere UU-vejleder, hvis der skulle opstå behov for dette.

Dato for offentliggørelse	2022
Handleplan:	·         Fortsat udvikling af samarbejde med UU-vejleder ·         Informationsaftener med ungdomsuddannelser skal være obligatoriske ·         Ønske om øget samarbejde med lokalområdet, så der inspireres til videre uddannelse og eleverne møder virkeligheden i skolen ·         Øget samarbejde med lokale ungdomsuddanelser

 

Kapitel 10 – Skoleledelsens kvalitetssikring og – udvikling af undervisningen

Rent kvantitativt arbejder skolen, med skolelederen og bestyrelsesformanden som tovholder, med forskellige indikatorer. Det er indikatorer som fremlægges for bestyrelsen årligt, og som ligeledes fremlægges for forældre på årets forældrekredsmøde.

Indikatorerne er delt op i undergrupper efter nedenstående model:

1.    Regnskabsresultat 2.    Opskrevne til skolestart 3.    Elevtal

1.    Sygefravær og vikardækning 2.    Medarbejdertrivsel 3.    Elevfrafald

1.    Afgangsprøver 2.    Elevtrivsel 3.    Forældretilfredshed

1.    Undervisningseffekt

Målet er at få et tydeligt benchmark som kan hjælpe med som styringsredskab til drift og ledelse af skolen, som en kvalitetsskole med fokus på en sund økonomi, et stabilt elevtal, trivsel for både elever og medarbejder, og et solidt fundament for uddannelse til alle og mulighed for at få det bedst mulige ud af sin grundskole.

Ud over disse arbejder skolen også med kvalitative elementer. Via elevråd, pædagogisk råd, SAU (Samarbejds og arbejdsmiljø udvalg) arbejdes der med den gode fortælling, strategisk udvikling og pædagogisk fremsynethed.

I 2017 blev der udarbejdet en strategiplan, som er tilgængelig på skolens hjemmeside. Det var en 10 års plan der skulle vise i hvilken retning skolen var på vej, og hvorfor man skulle vælge Taastrup Realskole. Når man laver en 10 års plan, risikerer man at den bliver statisk, og efter et ar år kan der ske ændringer af lovgivningsmæssig, samfundsmæssig eller lokal karakter som gør at strategien må ændres. Visioner er vigtige, men visioner uden planer er bare luft. Derfor er er vi i gang med en opdatering og en udvikling af strategiplanen. Tanken bag er at den skal være dynamisk og i gang hele tiden. Den skal bestå af fem overskrifter, som der hænges forskellige informationer op på med visioner, planer, projekter og tanker, så man kan se at Taastrup Realskole er en skole i udvikling, som værner om traditionen men følger med i udviklingen i samfundet. De fem overskrifter er:

• Pædagogik
• Undervisning
• Økonomi
• Skøn skole
• Drift

De fem overskrifter skal være gennemgående, og der arbejdes i bestyrelse og blandt personale og elever om at kunne offentliggøre tanker, ideer, visioner og planer inden for disse fem overskrifter snarest muligt. Det skal ligeledes være med til at skabe den gode historie omkring skolen, så vi viser at vi gør det vi siger vi gør. Vi laver skole for børnenes skyld.

Da vi som privatskole er medlem af skoleforeningen Danmarks Private skoler, Grundskoler og Gymnasier, er vi ligeledes forpligtet på at følge et samarbejde med dem og deres tanker om de 7 samfundsløfter. På foreningens hjemmeside står der:

”På foreningens årsmøde i oktober 2020 vedtog medlemsskolerne et fælles kodeks for samfundsansvar. Kodekset består af en fælles forståelsesramme og 7 konkrete samfundsløfter.

En fælles forståelsesramme

Vi er forskellige skoler. Det ses bl.a. i de enkelte skolers formål og værdisæt. Samfundsansvar er en fællesværdi for os.

Værdien ”samfundsansvar” udmønter vi hver især i henhold til vores skoles formål og værdisæt, og det sker på en måde, der sikrer, at fællesværdien om samfundsansvar er en levende værdi.

Vi har i fællesskab vedtaget et kodeks, der skal ”aktivere” værdien. Det betyder, at vi har eller arbejder på at skabe konkrete aktiviteter eller indsatser på 7 områder, der ultimativt er til gavn for samfundet.

Vi skal kunne fortælle om, vise og bevise, at vi tager værdien samfundsansvar alvorligt, og at ord er omsat til handling.

De 7 samfundsløfter

1) Skolen og omverdenen

2) Skolens rummelighed og resultater

3) Skolen til fremtiden

4) Skolens mangfoldighed

5) Skolen som forebyggende instans

6) Fokus på rettigheder og konventioner

7) Elevens videre vej i uddannelsessystemet

Betydning for de enkelte skoler

Fællesværdien samfundsansvar, kodekset og de 7 samfundsløfter skal omsættes til det levede skoleliv på den enkelte skole. Samfundsløfterne kan tilpasses den enkelte skoles værdisæt og egenart.

Det er med kodekset tydeligt, at medlemsskolerne både må tage stilling og sætte handling bag. Medlemsskolerne skal hver især afgøre, hvordan fællesværdien samfundsansvar, kodekset og de 7 samfundsløfter omsættes til konkrete indsatser og aktiviteter.

Medlemsskolerne har givet hinanden håndslag på, at de i 2023 kan fortælle om, vise og bevise samfundsansvar. Kodekset og de 7 samfundsløfter er både et signal til omverdenen om, at de frie og private skoler tager samfundsansvar, og at skoleformen, ligesom i alle andre henseender, altid bestræber sig på at gøre det endnu bedre.”

Vi vil gøre vores for at implementere de 7 samfundsløfter i vores hverdag, og lade dem være synlige i vores hverdag, i vores visioner og i vores strategi.

Dato for offentliggørelse	2022
Handleplan:	·         Skoleforeningens 7 samfundsløfter integreres via elevråd og pædagogisk råd i hverdagen. ·         Der arbejdedes i SAU omkring opdatering af sygepolitik, seniorpolitik og videre bearbejdning af indikatorer, så de fortsat giver mening